Information

Curly Girl part 2 – Krøller eller ej?

For et par indlæg siden forklarede vi, hvad Curly Girl egentlig er og hvordan du finder ud af, hvad dine krøller har behov for. Hvis du ikke har læst det endnu, så kan du gøre det lige her: Hvad er Curly Girl?

Indlægget præsenterede dig for de grundlæggende koncepter, og hvordan en Curly Girl rutine ser ud. Det vil vi nu bygge videre på. Vi vil gå mere i dybden med at besvare de spørgsmål, som du kunne have derfra.

Hvad er Curly Girl, og hvorfor er det blevet så populært?

Curly Girl er en slags bevægelse, som ikke rigtig har nogen form for officiel organisation bag sig. Konceptet blev opfundet af Lorraine Massey i 2001, fordi hun var utilfreds med, at hårplejeindustrien behandlede alt hår ens. Hun skrev en bog, Curly Girl: The Handbook, der danner grundlag for det, som vi nu kender som Curly Girl metoden.

Masseys grundidé kan koges ned til, at hun følte at hendes udvalg af produkter faktisk ikke var specifikke nok til hendes behov af pleje til krøllet hår. Derfra konstaterede hun, at shampoo er noget, som hendes krøller ikke har brug for, og at der i stedet for skal fokuseres på at tilgodese et meget individuelt behov.
Når man bruger begrebet Curly Girl nu, så dækker Curly Girl metoden over en måde at pleje sit hår på, hvor man forstærker og definerer sine krøller, frem for ’bare’ at behandle det som helt almindeligt hår. Kort sagt, så er krøller hamrende lækre, og du skal gøre alt hvad du kan for at give dem så meget liv som muligt.

Hvorfor krøller noget hår, mens andet ikke gør?

Vi ved alle sammen, at nogle mennesker har krøllet hår, mens andre har glat hår. Grunden til at noget hår krøller skyldes hårstråets opbygning. Hvis du forstiller dig at man klipper et hårstrå midt over, så vil et helt rundt hårstrå som udgangspunkt give et glat hår, mens et ovalt hårstrå vil give krøller. Hvor meget dit hår krøller afhænger af din gener. Der er mange som forsøger at kategorisere krølletyper, men vi altid vil råde dig til, at du altid skal finde det, som passer til dig og dit behov. Det kan tage mange forsøg at finde den rutine, som er perfekt for dig, men vi er klar til at hjælpe.

Hvorfor har krøllet hår særlige behov?

Krøllet hår er som hovedregel mere porøst end det helt glat hår. Når vi bruger ordet ’porøst’, så snakker vi om hvordan ydersiden af det individuelle hårstrå ser ud. Ikke-porøst hår har en glat struktur, hvorimod et meget porøst hårstrå kan minde om et juletræ, hvis du sætter det under mikroskop. Det glatte hårstrå er nemmere at holde sundt, fordi den glatte struktur er bedre til at holde fugt og næring inde i håret. Det porøse hår er sværere at balancere, fordi håret kan være tilbøjeligt til ikke at holde fat i de produkter, som du bruger for at pleje det. Der er derfor både selve produktet, mængde af produkt og kombination af produkter, der kan have indflydelse på, hvad er virker for dit hår. Hvis du har porøst hår er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på hvad dit hår har brug for. Det er ikke altid bare mere fugt. Hold øje med dit hår, for det fortæller dig hvad det har brug for – og vi vil tage emnet op igen snarligt.

Hvad er det specielle i Curly Girl metoden?

Du har nok set en hel masse om Curly Girl godkendte produkter, også her på siden, og det er der en god grund til. Hvis du vælger at købe produkter, som du ved er godkendte, så får du en række sikkerheder med i købet, i forhold til hvordan produkterne påvirker dit hår. Ud af disse sikkerheder, så er de to største følgende:

  • Sulfatfrit
  • Silikonefri

Hvor der derudover også er krav til, hvilke ingredienser produkter indeholder og hvor meget af det. Der er for eksempel nogle alkoholer i bestemte mængder som er godkendt, mens andre ikke er. Grunden til at sulfater og silikone ikke må være til stede er baseret på, hvordan de to ingredienser påvirker hår, der har en tendens til at være porøst.

Tanken er, at et porøst hårstrå allerede kæmper med at holde på fugten, og det af den årsag er et selvmål, hvis man yderligere fjerner fugten fra håret. Sulfat er et almindeligt rensemiddel, som er i langt de fleste shampooer for at rense håret, men som også kan virke udtørrende. Derudover, så må produkterne ikke indeholde silikone, fordi i porøst hår har silikone en tendens til at indkapsle håret, som gør det sværere at få fugten at trænge ind. Normalt har silikone en glansfuld effekt i håret og kan også hjælpe med at gøre håret lidt mere medgørligt.

Dette afhænger dog også meget af den generelle kvalitet på de produkter som du bruger i dit hår.
Så det betyder ikke, at du ikke må bruge sulfater og silikone i dit krøllede hår. Hvis du hidtil har brugt begge dele, og har været glad for dit hår ellers, så er der ingen stor grund til at udskifte alle dine produkter. Der er også en variationsgrad i, hvor stor en effekt ingredienserne har på dit hår alt efter produktets kemiske formulering. Når vi tjekker de produkter, som vi anbefaler til Curly Girl, så bruger vi f.eks. culrsbot, som er et værktøj, der læser ingredienslister – og markerer de ingredienser, som kan være problematiske.

Jeg har krøllet hår, skal jeg skifte til Curly Girl metoden?

Så kedeligt som det end er, så er svaret på dette spørgsmål: Måske. Hvis du oplever problemer med irriteret hovedbund, kruset hår, eller uregerlige krøller, så kan det være et forsøg værd. Hos PS-NIELSEN er vi enormt positive over, at flere og flere interesserer sig for kvaliteten af deres hårplejeprodukter, og vi følger Curly Girl bølgen med et skarpt øje. Vi vil dog også tilføje, at du ikke skal blive skuffet, hvis Curly Girl ikke er en mirakelløsning for dig, for det kan være noget helt andet der spiller ind.

Skriv et svar