Information

Hvad er en hårmaske?

Hårmasken – hvad, hvorfor og hvordan? 

Du kender sandsynligvis godt hårmasken. Når du bliver klippet ved din frisør, så er der en stor sandsynlighed for, at du er blevet spurgt: Skal du også have en hårmaske?  

Hvis du siger ja, så vil du få en lækker behandling, hvor din frisør tilnærmelsesvis sylter dit hår i en kur eller maske. Når du så får skyllet dit hår bagefter, så føles det hamrende lækkert. Blødere, glattere og stærkere, på en anden måde end du oplever med din egen shampoo og conditioner. Men hvorfor nøjes med at få den oplevelse i salonen? Det er super simpelt at bruge en hårmaske derhjemme, og den kan altså udføre mirakler i håret! Men hvad er en hårmaske?

Hvad er en hårmaske? 

Hårmasken har mange ting til fælles med det du kender fra din conditionerHårmasken kan overordnet beskrives som en mere koncentreret udgave af en conditionerDet er dog lidt en halv sandhed, for hårmasken giver nogle unikke muligheder, som du ikke kan opnå med en conditioner. Hårmasken er en meget mere intensiv pleje, som du kan inddrage i din hårplejerutine, for at løse forskellighårproblemer. Som eksempel kan vi kigge på f.eks. Rain Dance Deep Repair Mask, som er en stærkt genopbyggende hårmaske. Hvis du ofte bruger et varmeredskab i dit hår, f.eks. glattejern og krøllejern, så er den et perfekt hjælpemiddel. Deep Repair masken hjælper med at reparere den skade, som varmebehandling forårsager, ved aktivt at genopbygge hårets struktur. En almindelig conditioner kan, til sammenligning, hjælpe med at vedligeholde håret, men kan ikke redde et allerede skadet hår. Det kan masken! 

Hvorfor skal jeg bruge en hårmaske? 

Som nævnt, så kan en hårmaske tilbyde stærk pleje af hårets kernesundhed. Ovenover nævnte vi f.eks. varmebehandlet hår, og de skader der kommer deraf, men der findes en ufattelig mængde specialiserede masker. En anden oplagt anvendelse af hårmasken er til alle dem med krøllet hår. Hvis du har krøller, så kender du til den evige kamp mod kruset og tørt hår. Derudover kender du også til, at dit hår føles lækkert og dejligt lige når du har vasket dit hår og brugt din krøllecreme eller leave-in conditioner. Men efter en lang dag, så bliver det igen tørt! Her kan Rain Dance Hydra Booster bruges, som en dyb og intensiv hårmaske, som kan tilføre en dybere og mere holdbar fugt til håret. I modsætning til din conditioner og din krøllepleje, så går hårmasken dybere ind, og tilfører fugt til hårets kerne. Når dit hår er fugtig til kernen, så får du en dobbelt effekt, hvor håret både tager bedre imod din almindelige pleje, men det vil også føles meget sundere. 

Hvordan skal jeg bruge en hårmaske? 

Det er super simpelt! Alle hårmasker har en instruktion til, hvordan du skal bruge den, og det er simpelthen bare at følge den. Oftest skal hårmasken i håret direkte efter hårvask med shampoo, men før conditioneren. Hårmasken fungerer nemlig bedst, når dit hår er helt rent, så den kan trænge grundigt ind i håret. Herefter skal du lade den sidde i håret. Nogle hårmasker har en indvirkningstid på 20 min, mens andre har en på kun 5 min. Derfor skal du altid følge instruktionen, der hører til dit valg af hårmaske.  

 

Vi håber at vi har forklaret hårmasken grundigt, og at mystikken er udredt. Hvis du gerne vil se hvad vi kan tilbyde af hårmasker, så kan du kigge lige her! Derudover, så kan du også kigge på mere specialiserede kure og behandlinger, som er endnu mere intensive.  

Som altid, så kan du sende spørgsmål til os på kontakt@ps-nielsen.dk, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig på vej. 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.