Information

Shampoo og Balsam – hvad er det?

Shampoo og Balsam – Hvad og hvorfor?

Du har nok hørt mange ting om, hvordan hårpleje fungerer, og hvordan du skal tage dig af dit hår. Mange af de ting du har hørt og fået fortalt, har nok forvirret dig, og det kan vi faktisk godt forstå. I denne artikel vil vi forklare, hvordan hårplejeprodukter arbejder sammen, og hvordan du laver den bedste plejerutine for dig og dit hår.  

 

Hvad er shampoo og balsam, og hvordan fungerer de egentlig? 

I næsten alle hårplejerutiner, vil shampoo og balsam være til stede. Hvis man koger produkternes funktion ned til kernen, så er der to funktioner: Rens og pleje. Når du plejer dit hår, så er det altid rensen du skal starte med, for dit hår samler hele affaldsstoffer og snavs op. I løbet af en almindelig dag bliver dit hår udsat for et utal af forureningskilder. Det kan være forurening og os i luften, olie og skidt fra dine fingrer når de rører håret og diverse rester fra dine stylingprodukter.  Al den forurening du bliver udsat for, sætter sig som affaldsstoffer i håret, som du skal have renset ud, før du kan pleje håret yderligere. Shampoo går ind og renser alt skidtet og forureningen ud af håret, og efterlader det rent og blottet. Balsammen går derefter ind og plejer de blottede hårstrå efter, giver dem fugt og lukker hårstråene så de er mindre modtagelige for forurening, skidt og vind og vejr.  

 

Hvilke affaldsstoffer samles der i håret? 

De primære affaldsstoffer som ophobes i håret er fedt, olier og restprodukter. Den største kilde til fedt og olie er faktisk din egen hovedbund. Din hovedbund producerer altid talg, også kaldet sebumSebum er som udgangspunkt sundt, og har en naturlig plejende effekt. Der kan dog være en tendens til, at håret producerer mere talg end nødvendigt, alt efter hvor aggressiv din hårplejerutine er. Dit hår og din hovedbund arbejder altid på, at opnå en naturlig balance, og jo oftere du renser håret for talg, jo mere talg producerer din hovedbund. Resten af din hud producerer også olier og fedt, og hver gang du stryger hånden gennem dit hår, får du aflejret olien fra din hånd i dit hår.
Andre affaldsstoffer kommer i høj grad udefra, og er for eksempel helt almindeligt støv og snavs. Når du befinder dig meget udenfor, så vil partiklerne i luften samle sig i dit hår, og med tid ophobe sig. Hvor hurtigt det ophober sig afhænger meget af din hårtype, da nogle typer hår ikke er så modtagelige, mens andre samler alt op som en støvkost. 

 

Hvorfor skal jeg vaske det naturlige fedt ud, hvis det ellers er sundt? 

Som udgangspunkt er det ikke per automatik nødvendigt at vaske det naturlige fedt ud. Fedtet hår kan sagtens være sundt, men de fleste af os synes ikke, at det er særligt lækkert at se på. Derudover fordrejes den naturlige fedtbalance automatisk når vi vasker vores hår, så produktionen af talg overstiger det naturligt nødvendige. Vi bruger shampooer, når vi gerne vil have vores hår til at have et rent, glat og luftigt udtryk. Det er vigtigt at vælge shampooer uden skrappe ingredienser og uønsket kemi. Hos PS-Nielsen udvælger vi shampooer, der renser håret nænsomt, med minimalt indgreb i den naturlige balance, for at holde hårets naturlige sundhed ved lige.  

 

Hvis jeg har renset mit hår for fedt, hvorfor skal jeg så bruge en balsam? 

Som nævnt tidligere, så renser shampoo dit hår for affaldsstoffer, men også for de naturlige olier. Det er desværre ikke muligt at producere en shampoo som udelukkende fjerner de overskydende olier og eksterne affaldsstoffer. Rens af håret fjerner alle olier – også dem vi helst vil beholde. Derfor er det nødvendigt at bruge balsam efter du har renset dit hår med shampoo. Balsammen plejer håret og tilfører det fugt, udglatter og beskytter håret. En god balsam tilfører kun den pleje, som dit hår har brug for, hvorefter du kan vaske resten ud. På den måde bibeholder du hårets rene udtryk, samtidig med at du vedligeholder hårets sundhed og minimerer risikoen for skader. 

 

Hvordan skal min hårplejerutine se ud? 

En helt basal hårplejerutine består som minimum af en god shampoo og en god balsam. Når du tager dig af dit hår med gode kvalitetsprodukter, bevarer du så vidt muligt hårets naturlige sundhed og balance. Det handler om at arbejde med håret, og ikke mod det.  

Vi anbefaler at du vælger shampoo og balsam ud fra dine individuelle, specifikke behov. Hos PS-Nielsen forhandler vi mærkerne Artégo, Pure-Nan og INsight, som alle er produkter af højeste kvalitet. Vi forhandler produkter til alle hårtyper, tilpasset dine behov og ønsker.  

Forskellige produkter har forskellige anvendelsesmuligheder, men helt generelt er der en grundlæggende model til hårvask: 

  1. Gør dit hår vådt, i hele hårets længde. 
  2. Fordel shampoo ud i håret. 
  3. Start med at blidt massere shampooen ud i hovedbunden med dine fingerspidser, i 1-2 minutters tid. 
  4. Massér derefter shampooen ud i hårets længde, indtil dit hår føles rent og glat. 
  5. Skyl håret grundigt igennem, så du får alle rester af shampoo ud af hår og hovedbund. 
  6. Når dit hår er rent fordeler du balsam ud i håret. Du skal bruge nok balsam til, at du ikke synes dit hår ’suger’ balsammen.  
  7. Alt efter balsam er der forskel på, hvor lang tid produktet skal virke i håret. De mest almindelige skal sidde i håret i 3-4 minutter, hvorefter det skylles ud.  

 

Efter hårvask kan der også være en pointe i at overveje, hvordan du tørrer dit hår. Dette er noget, som vi vil vende tilbage til i en senere artikel. Plejen uden for brusekabinen hænger meget sammen din hårtype. Plejen for din individuelle hårtype er et emne, som vi vil vende tilbage til i fremtiden. 

 

Skriv et svar